Personale
I kan forvente af os, at vi...
- går foran med et godt eksempel i et forpligtende fællesskab, hvor vi vægter en god opførsel og omgangstone højt.
- arbejder målrettet med børnenes sociale kompetencer, dvs. deres evne til at begå sig i sociale sammenhænge og relationer.
- antager, at barnet altid gør sit bedste, og vi tager udgangspunkt i de styrker/kompetencer, som det enkelte barn har.
- er synlige, opmærksomme på positionering, tydelige og omsorgsfulde voksne.
- altid er åbne for den positive og konstruktive dialog med forældrene og vil kontakte jer, hvis/når der er behov for det.
- lever op til rammerne omkring læreplaner.
- er til for børnene.
- har samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere (psykolog, logopæd, fysioterapeut, ergoterapeut, specialpædagoger og sundhedsplejerske fra Middelfart Kommune).
- sætter vores faglighed højt og ønsker at udvikle os, så pædagogikken ikke bliver statisk.
Forældre
Vi forventer af jer, at I...
- opmuntrer jeres barn til respektfuld og omsorgsfuld adfærd. Læs mere her.
- giver jeres barn en følelse af at være god nok.
- sørger for at læse Intra og tavlen for at holde jer informeret om, hvad der sker i institutionen.
- tager kontakt til leder/kontaktpædagog eller andet personale, når der er behov for det.
- tager ansvar for, at jeres barn har sovet nok, er rask og har spist morgenmad (hvis man kommer før kl. 07.30, er der mulighed for at få morgenmad i institutionen), har et stykke frugt, en madpakke, en drikkedunk og noget eftermiddagsmad med i børnehave hver dag. I vuggestuen er al forplejning inkluderet i prisen.
- taler positivt om andre børn, forældre, pædagoger og institutionen.
- viser interesse for institutionen.
- giver besked ang. fravær.
- deltager i forældresamtaler og diverse arrangementer.
- giver jeres barn større ansvar, jo ældre det bliver.
- holder ferie med jeres barn.