10. klasse på NAAR

Bliv klar til videre uddannelse

Et alternativ til efterskolen

Er du på udkig efter en meningsfuld, faglig overbygning inden din ungdomsuddannelse?
Vælg 10. klasse på NAAR som det ideelle alternativ til efterskoleoplevelsen. Vores fokus er at styrke de unges studiemæssige og sociale kompetencer.

Som den eneste privatskole i Middelfart Kommune tilbyder vi 10. klasse. Hos os er elevens faglige standpunkt og udvikling vores topprioritet, og hvor vi ser, at eleverne rustes til fremtidens faglige og personlige udfordringer.

Vi hører meget gerne fra jer med eventuelle spørgsmål om skoleskift til privatskole. Læs mere om vores elevers oplevelser med 10. klasse her.

Nedlæggelse af 10. klasse
fra skoleåret 2026/2027

Efter nøje overvejelser og grundige analyser har skolens ledelse og bestyrelse besluttet, at vi fra skoleåret 2026/2027 ikke længere vil tilbyde 10. klasse.

Er du nuværende elev på 9. årgang, betyder det, at du stadig har muligheden for at vælge 10. klasse på Nørre Aaby Realskole i skoleåret 2025/2026. Dette vil være det sidste år, hvor vi tilbyder 10. klasse, og vi vil gøre vores yderste for at skabe et stærkt og givende forløb for de elever, der vælger at deltage.

Book en rundvisning

Vi vil meget gerne vise dig og dine forældre skolen, så I kan se, om vi er det rigtige valg for jer.

Kontakt os, så vi kan lave en aftale. Vi glæder os til at møde jer!
 

Studietur

Studieturen i 10. kl. varer normalt 5 dage og går som oftest til udlandet.

De vesteuropæiske hovedstæder er dyre rejsemål, så ofte er turen gået til mindre byer eller Østeuropa. Det er en fordel, at turen ligger i begyndelsen af skoleåret, således at nye elever kan blive rystet sammen med klassen. Det er altid klasselæreren, der arrangerer turen og vælger en anden lærer fra klassen som ledsager. Det skal være en lærer, som har klassen i mange timer – og gerne af det modsatte køn.

Skemafri onsdag

Afveksling og fordybelse

I 10. klasse på Nørre Aaby Realskole er onsdagene sat af til fordybelse.

Det betyder, at eleverne eksempelvis har hele fagdage med dansk, matematik eller fysik eller arbejder med forskellige temaer som f.eks. økonomi, kommunikation eller kost og motion.

De skemafri onsdage kan også bruges på virksomhedsbesøg (UEA) eller kulturelle arrangementer, ligesom det er om onsdagen, at eleverne forbereder deres studietur, arbejder med salvvalgt obligatorisk opgave, øver skolekomedie og arrangerer idrætsdag.

Der er også mulighed for at arrangere ekstra praktik.

Eksempel på skema

Infomøde

Kom, og hør mere om mulighederne med 10. klasse til informationsmødet tirsdag den 21. januar 2025 kl. 17. Her giver vi jer også en rundvisning på NAAR.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os. Ring, eller skriv til os, så vi kan fortælle dig meget mere om vores tilbud i 10. klasse.

Vi vil også meget gerne have dig og dine forældre på besøg, så vi kan vise jer skolen.

Bliv uddannelsesparat

Måske er du i tvivl om, hvad du gerne vil efter afgangsprøven, og måske føler du dig endnu ikke helt klar til at begynde en ‘rigtig’ uddannelse. Derfor kan det være en god idé med et ekstra år med fokus på uddannelsesparathed.

“Det er en rigtig god idé at tage 10. klasse på Nørre Aaby Realskole, hvis man gerne vil tage sin skole seriøst. Det er ligesom folkeskolen, bare et skridt videre. Man finder en ny person i sig selv, fordi man møder nogle nye personer. Jeg har udviklet mig mentalt.” Sådan siger Ida, som er tidligere elev i vores 10. klasse.

Vejledning

  • Løbende vejledning
  • Brobygning
  • Praktik
  • Afsluttende vejledning
  • Tilmelding til ungdomsuddannelserne

Fagene

  • Dansk – 7 lektioner
  • Matematik – 5 lektioner
  • Engelsk – 4 lektioner
  • Tysk – 4 lektioner
  • Fysik/kemi – 2 lektioner
  • Samfundsfag – 2 lektioner
  • Skemafri – 5 lektioner

Indmeldelse

Lærere i 10. klasse