1. klasse på NAAR

Hvordan er det at være elev i 1. klasse?

At gå i 1. klasse på Nørre Aaby Realskole er en oplevelse af tryghed, hvor børnene føler sig velkomne og støttet i deres første ’rigtige’ skoleår.

Samtidig er det en lærerig tid, hvor der er fokus på at knække læsekoden og på de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik, som udgør et solidt fundament for børnenes fremtidige læring.

Det er vigtigt, at der bliver skabt et trygt klasserum, hvor alle kan komme til orde og blive hørt. Vi lærer børnene, at det er ok at svare forkert. Vi er her i skolen for at lære.

Fokus:

  • Klassens sammenhold – gode relationer, gensidig respekt, ansvar.
  • Gode relationer til parallelklassen og venskabsklassen på 5. årgang.
  • Konflikthåndtering – nedtrapning og løsninger.
  • At knække læsekoden og begyndende automatisering.
  • Individuel og fælles fortælling skriftligt og mundtligt.
  • Bogstavskrivning og korrekte skriveveje.
  • Talkendskab.
  • Plus- og minusstrategier.
  • Former og figurer.

Overgang og udvikling:

  • Vi overvåger elevernes faglige udvikling gennem den daglige undervisning, ligesom denne understøttes af evaluering og test.
  • Vi har sparring med læse- og matematikvejleder.
  • Børnene oplever en tryg og rolig overgang til 2. klasse, hvor de fortsætter med kendte lærere.